|
Hammel og Omegns civile
Hundeførerforening blev stiftet i 1946 og er en selvstændig forening,
organiseret i Danmarks civile Hundeførerforening. Det betyder at du samtidig med
dit medlemskab i Hammel, bliver indmeldt i Dch landsforeningen og modtager
medlemsblad derfra.
Grundtanken bag arbejdet i DcH er, at vi vil se en glad, lydig og veltilpasset hund, som fungerer i harmoni
med sin familie. Et særkende for DcH er, at vi er en hundesportsforening for
alle. Vi skeler ikke til racer. Alle hunde, uanset om det er racehunde eller en
blanding, er velkommen.
Dog
forbeholder vi os ret til at afvise muskelhunde der er over 15 uger samt
muskelhunde der er under 15 uger og ikke kan fremvise DKK stambog.
Der
vil til en enhver tid være særlige regler ( se landsforeningens
orientering 167/07 ) for muskelhunde.
Vi satser på at du med vores
hjælp får en dygtig og lydig hund ud af det. Der går selvfølgelig nogen tid
inden det sker og heldigvis bliver en del medlemmer så ”bidt” af at arbejde med
hunde, at de fortsætter i foreningen i flere år. Det at ”gå med hund” bliver med
andre ord en hobby og en sport.
I DcH
Hammel bestræber vi os på at
gøre meget ud af instruktøruddannelsen. Ligegyldigt hvilken del af DcH-arbejdet,
du vælger at arbejde med, står der en veluddannet træner klar til at hjælpe dig.
Det er i den forbindelse
værd at bemærke, at alt foreningsarbejde i DcH er ulønnet. Træneren får ikke løn
for at hjælpe dig. I er simpelthen ligeværdige medlemmer i den samme forening.
|